Home » Sygdomme » Sådan undgår du skinnebensbetændelse

Sådan undgår du skinnebensbetændelse

Løb bliver en mere og mere udbredt form for konditionstræning. Kombinationen af frisk luft og motionen, gør den attraktiv for mange danskere, som hermed kommer væk fra skrivebordet og de irritationsmomenter, der kan forekomme med et arbejde. Det er en aktiv form for afslapning.

Som med andre former for idræt kan en overbelastning føre til skader i forskellige former, der besværliggører muligheden for at dyrke motion. Et mere udbredt eksempel på en overbelastning er skinnebensbetændelse, som over længere tid kan føre til smerter før og efter løbet, hvis dette ikke bliver behandlet korrekt og hurtigt.

Hvor og hvorfor får man skinnebensbetændelse?

Skinnebensbetændelse sætter sig, som navnet antyder, omkring skinnebenet. Betændelsen forekommer oftest på bagsiden af skinnebenet, hvor det slår sine folder og skaber irritation for løberen, når denne lander på foden, og derved belaster musklen. Smerterne er mærkbare i starten af aktiviteten, indtil musklen opnår et stadie, hvor varmen har bredt sig og dæmper smerten. Efter løbet vender smerten tilbage, da musklen bliver afkølet.

Som tidligere nævnt er overanstrengelse hovedårsagen til, at der dannes skinnebensbetændelse. Overanstrengelsen skal være af længerevarende karakter, hvor musklen bliver presset mere end normalt og hvad sundt er. Disse overanstrengelser er blandt andet foranledet af løb på hård asfalt, der sender stød op gennem kroppen, og overanstrenger musklerne. Dertil kan løberens anatomi have indflydelse på, hvor hyppigt den udøvende person får skinnebensbetændelse.

Behandling

Det oplagte valg af behandling for skinnebensbetændelse er hvile, samt nedsættelse af træningsmængde, hvorved overanstrengelserne af skinnebenet ophører. Dette medfører dog forringet kondition. I stedet kan der foretages andre ændringer.

Som det første kan en ændring af løbeunderlaget hjælpe til at mindske det stress underbenet bliver udsat for. Dertil kan man også inden løbeturen tilføre varme på musklen, hvorved musklen fleksibilitet forøges.

Efter løbet er det vigtigt at strække ud, da dette styrker musklens fleksibilitet og bevægelighed, hvorved man også undgår skader.

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>